Fornybar energi i Grimstad

Bachelor / bachelor i ingeniørfag / toårig ingeniør

Energi

Vi har følgende studier:

- treårig byggdesign - energidesign (bachelor i ingeniørfag)
- treårig energi- og elkraftteknikk (bachelor i ingeniørfag)
- toårig energi- og elkraftteknikk (ingeniør)

Hvorfor studere energi?
 

Nyheter:

Johannes Borchert måler overflade-temperatur før den termoelektriske generator monteres.

Strømproduktion fra små ovne

FI et nyt projekt ved Universitetet i Agder undersøger vi, hvordan man kan lave strøm med små ulandsovne, som typisk har en varmeydelse på 1 kW. I denne lille skala fungerer motorer og turbiner ikke optimalt. Dette gør termoelektriske generatorer interessante. En termoelektrisk generator, TEG producerer strøm, når det udsættes for en temperaturforskel. Vi har valgt en TEG, som er 7,5 cm * 7,5 cm og 0,5 cm tyk. Den producerer op til 19 W med en virkningsgrad på 4,5 %, hvilket takket være moderne halvledermaterialer ligger langt over de 0,5 %, som man kan opnå med metaller. Udfordringen for os er at opnå 200 ºC på den varme side og en god køling på den kolde side i tillæg til at undgå at ødelægge TEG’en, hvilket sker ved 250 ºC i længere tid. Johannes Borchert, udvekslingsstuderende fra Stralsund, er ved at designe en ovn og et system, som kan give optimale forhold for den termoelektriske generator. Vi kender resultatet februar 2008. TEG kan også bruges til strømproduktion fra brændeovne, bilmotorer osv.

Jan 08

Nye studerende på energi- og elkraftteknikk flokkes om en rapsoliedrevet bil hos en dansk maskinfabrikant og rapsolieproducent. Afgangsklasserne på energi- og elkrafteknikk i 100 meters højde på taget af et kulfyret kraftværk i Mannheim

Jan 08

Der er tætte forbindelser mellem Grimstad og Stralsund i Tyskland. Her studerer prorektor Ahlhaus t.v. sammen med kollegaer og fotograf Nielsen 700 daa energipil ved et teknisk universitet i Polen (TU Koszalin)

Jan 08

Energi- og elkrafteknikk ser på kraftvarme-produktion fra affald

Nye elkraftstuderende starter med udenlandsekskursion

For tredje år i træk starter de nye studerende på energi- og elkraftteknikk med en studietur. Midt i september drager de til Jylland i tre dage for at se på elkraft og fornybar energi i praksis.

Erfaringerne fra de foregående års ekskursioner til Northumberland og Århus var så gode, at industrien i år for første gang går ind og støtter ekskursionen økonomisk.
Det er i øvrigt to af vores samarbejds-partnere Agder Energi og Aker Kværner, som allerede her ønsker at bidrage til studiet. Afgangsklassen har i år bestemt sig for at rejse til Mannheim i Tyskland med støtte fra de samme to sponsorer. I Tyskland skal de bl.a. besøge en stor udstilling om fornybar energi og passiv hus.

Jun 07

Bølgeforskning

Næser ved bølgekraftverket Wave Dragon som sto på land da bildet ble tatt

Bølgeenergi er et av alternativene til fornybare energikilder som det forskes mye på. Under sitt opphold ved Aalborg Universitet har Harald Næser fra HiAs fakultet for teknologi i Grimstad fått god anledning til å sette seg inn i temaet som dette universitetet er særlig kjent for pga. sine i forsøksanlegg i Limfjorden. Under oppholdet arbeider han dessuten med videreutvikling av teorier for vindgenerering av bølger. Formålet er å bedre kunne forstå hvordan vindenergi overføres til bølger.

apr 07

Spennende brenselscelleforskning i ENERGINYTT NR. 13

Brændselscelleforskning i laboratoriet ved Energiparkenolceller

I det seneste nummer af Energinytt beskriver professor Hugh Middleton vores mange forskningsaktiviteter indenfor brændselsceller. Aktiviteter som omfatter samarbejde med industri og forskningsinstitutioner i Norge og udlandet. Du finder ENERGINYTT HER. 

I Energinytt er der også omtalt nogle særdeles interessante langtidsmålinger på solceller.

mars 2007

Fra energikonferencens sektion om småskala varme- og strømproduksjon

Oktober 2006 arrangerede vi for fjerde gang siden Energiparkens åbning i 2000 energikonference. Alle indlæg fra konferencen, som samlede 107 deltagere, ligger på www.energikonferansen-sor.no  Konferencen i 2006 arrangerede vi sammen med Agder Energiforum, Fylkesmannen i Aust-Agder og Fylkesmannen i Vest-Agder. Konferencen havde to temaer og kørte delvis i parallelle sektioner. Temaerne var:

”småskala varme- og strømproduksjon”
”energiplanlegging og energieffektivisering”
 

Takket være de mange deltagere, flotte rammer, glimrende foredrag og gode diskussioner må man kunne betegne energikonferencen som en succes. Vi satser derfor på at gentage energikonferencen i 2008.

feb 2007

Udenlandsekskursion




   Energi- og elkrafteknikkklasserne på Aalborg Universitet.

De sidste fem år har vi haft udenlandsekskursioner på energi. I 2006 rejste afgangsklasserne og førsteklasserne til Århus. Her fik de i virkelig set fornybar energi på mangfoldige og spændende måder: Varme og kraft fra affald, træflis, brænde, halm, rapsfrø, hydrogen, samt besøgt en vindmøllefabrik. I tillæg blev der tid til at se på smilets by Århus og et besøg hos vores samarbejdspartner Aalborg Universitet, hvor vi så på deres energiforskning og hørte om aktuelle masterprogrammer.

feb 2007

Gas fra pil bliver her til strøm

Energipilen i Energiparken vokser og vokser. På en sommer voksede ét piletræ 5,63 cm, mens gennemsnittet i den hurtigst voksende klon blev på 4,67 cm. Dette er skud, som er vokset op fra stubben efter høsten foråret 2006. Pilen fra denne høst er siden blevet til strøm i Offenburg i Tyskland. Denne omdannelse er sket ved at pilen først blev omdannet til gas i en medstrømsforgasser før den via et cyklonfilter gik i en Renault 4 bilmotor, altså egentlig en ”knotmotor”. Denne motor trak så en generator. Disse forsøg blev udført af masterstuderende Martin Kunze. Han kom frem til at man får 0,5-0,7 kWh el pr. kg tør pil. Virkningsgraden lå på 11-15 %, hvilket er et godt resultat for et anlæg af denne størrelse.

Man kan læse mere om bioenergiforskningen i energiparken i artikler fra 2^nd International Baltic Bioenergy Conference, som blev afholdt i Stralsund november 2006:

Elefantgræs, rørgræs og Rumex OK2

Pil og poppel

feb 2007

Solceller på 21st European Photovoltaic Solar Energy Conference, Dresden

En viktig solcellekonferanse ble arrangert i Dresden, Tyskland 4.-8. september 2006. Høgskolen i Agder var representert ved Prof. Tor O. Sætre som presenterte forskningsresultater fra Energiparken. Hovedresultatene kan ses her: poster og paper.

Dette var en meget stor konferanse med 2500 deltagere. Industrien var sterkt representert, og det var en stor utstilling knyttet til selve konferansen. 

Internasjonalt er man opptatt av å få dekket etterspørselen etter Si-materiale som kan brukes som råstoff til solcelleproduksjon. Markedet for solceller er i sterk vekst, og industrien investerer i nye fabrikkanlegg over hele verden. 

Norge har en sterkt voksende solcelleindustri. Derfor er det viktig å forske på solceller i Norge.

november 2006

 
  Energinytt  nr 12  I dette nummeret av Energinytt reflekterer professor Ole-Morten Midtgård over solceller i Norge. Vi presenterer en del studentprosjekter, og også et spennende pilplantingsprosjekt for Agder Renovasjon.

Energikonferansens hjemmeside

ENERGIKONFERANSEN SØR 2006

Grimstad, tirsdag den 24. oktober 

For fjerde gang siden energiparkens åbning i 2000 arrangeres der energikonference på Dømmesmoen. I år har vi valgt to spændende og aktuelle temaer, som man kan skifte imellem undervejs:
· SMÅSKALA VARME- OG  
      STRØMPRODUKSJON 
· ENERGIPLANLEGGING OG
      ENERGIEFFEKTIVISERING

Energikonferencen arrangeres af Høgskolen i Agder, Agder Energiforum, Fylkesmannen i Aust-Agder og Fylkesmannen i Vest-Agder. Årets konference åbnes af fylkesmannen i Aust-Agder Hjalmer I. Sunde, som efterføles af foredragsholdere fra Norge og Danmark. Program og indbydelse ligger på:

www.energikonferansen-sor.no

september 2006

Pilens vækst ovenpå lossepladsen kontrolleres af Tore Olsen, Agder Renovasjon og Martin Kunze, Fachhochschule Offenburg

Energipil ovenpå affald

Dette forår leverede energiparken 2000 stiklinger af pil og poppel til Agder Renovasjon som en del af et samarbejdsprojekt med Høgskolen i Agder. Disse stiklinger blev derpå plantet ovenpå et ca. 10 000 m² stort deponi med restaffald. I år testes forskellige kloner og jordtyper på et mindre areal ovenpå deponiet. Årets erfaringer afgør om hele deponiet skal dækkes af energiskov næste år.
Hensigten er: 1) at få hele deponiet til at fremstå som en grøn energiskov. 2) at forhindre flyveaffald fra aktivt deponi. 3) at reducere mængden af lækagevand fra deponi for at skåne miljøet og reducere driftsomkostninger. 4) At gøre området grønt og triveligt. Et ”miljøanlæg” der stimulerer alle til sortering, genbrug og omsorg for miljøet.

september 2006
 

Ovne til madlavning i Ulande.

Et af årets bachelorprojekter på energi fokuserede på en lille uanseelig ovn, som Paal Wendelbo i Arendal begyndte at udvikle for over 20 år siden. Selv om ovnen er lille og uden bevægelige dele, er der tale om højteknologi. Indendørs madlavning uden skorsten og begrænsede mængder brændsel stiller nemlig store krav til ovnene. Det er nemlig vanskeligt at brænde gasholdige biobrændsler som halm, strå og træ helt uden røgudvikling og med lavt CO-indhold i røgen. Afprøvningerne viste at træflis giver de bedste resultater med særdeles lave CO-værdier og en virkningsgrad på 20,8 % i gennemsnit. Ovnen på billedet er nu med et projekt i Malawi og Zambia.

juni 2006

Dieselaggregat ombygget til rapsolie

Rapsolie på dieselmotoren

Dieselprisen stiger og det er tæt ved at være økonomisk fornuftigt at skifte til rapsolie, men kan man gøre dette uden videre? Tre energistuderende har undersøgt dette spørgsmål i forbindelse med deres bachelorprojekt, som de præsenterede den 8. juni. I deres rapport skriver de, at det er nødvendigt at forvarme rapsolie til 60-80 ºC før den kan forstøves optimalt i en normal dieselmotor. Man kan købe ombygningssæt til vandkølede motorer, hvor man benytter motorens kølevand til opvarmning af rapsolien. De studerende valgte at ombygge et nødstrømsanlæg med en luftkølet dieselmotor til rapsolie. Billedet viser den ombyggede motor. De vandrette rør er en varmeveksler, hvor varm udstødningsgas varmer vand op, som anvendes til forvarmning af rapsolien. De studerende testede motorydelsen med såvel diesel- som rapsolie. Ydelsen var næsten uforandret, men brændstofforbruget målt i liter var 8 % højere med rapsolie. Dette kan skyldes at man anvendte den originale indsprøjtningsdyse og en forholdsvis lav rapsolietemperatur på 65 ºC forklarer de studerende i rapporten.

juni 2006
 

TV-innslag fra Energiparken

Den 20. april bragte TVA og TV Norge et indslag om høst af energipil, som skal blive til varme i Stralsund og strøm i Offenburg, mens selve energiindholdet måles i vores laboratorier. Se det to minutter lange indslag online her.

se video  mai 06

   Energinytt  nr 11  Her tar vi bla for oss det nye ingeniørstudiet i Energidesign.

Energidesign er også valg af byggematerialer.

I forbindelse med utviklingen av det nye bygnings-ingeniørstudium ENERGIDESIGN har vi bedt en rekke firmaer om å uttale seg om planene og vi har blant annet fått følgende uttalelse fra Husbanken:

”Det er et stort behov for ingeniører med tverrfaglig kunnskap innen bygg, energi og inneklima. Det nye studietilbudet ENERGIDESIGN ved Høgskolen i Agder er derfor særdeles relevant i forhold til bransjens behov. Vi gleder oss til å samarbeide med Høgskolen om dette studiet”.

 Husbanken, Arnfinn Pettersen, rådgiver 
jan.06

Stolte viser energistudentene fram  kraftstasjonen på hele 200 W.

Tønnevollbekken vannkraftverk

En av hovedprosjektoppgavene for 2005 var å bygge vannkraftverk i bekken ved Luftslottet, grimstad-studentenes kulturhus. Selv om effekten bare er på ca 200 W, var utfordringene store for dem som bygget kraftverket. Hele kraft-stasjonen får plass på en pall, men på tross av små dimensjoner måtte turbin, generator og rørgate prosjekteres, bygges og tilpasses slik at alt fungerer som en helhet.

Nå er alt ferdig og klart for nye studenter som her kan få prøve seg på et ekte kraftverk. Mange av problemene er de samme som på store kraftverk. Fordelen her er at man kan prøve seg uten å være redd for å mørklegge hele distriktet.

 jan.06

Studentbygd step-down chopper og motorstyring

Lek og alvor i elkraftstudiet

Et viktig fag i et moderne elkraftstudium er kraftelektronikk. Dette faget handler om hvordan man kan omforme elektrisk energi fra en form til en annen på en intelligent og effektiv måte, for eksempel fra vekselstrøm til likestrøm. Dette er teknologi som er helt nødvendig for fremtidens elektrisitetssamfunn, hvor bilene blir elektriske, og hvor kildene til og forbrukerne av elektrisitet kommer til å være veldig forskjelligartede.

 I elkraftstudiet i Grimstad får studentene en grundig innføring i kraftelektronikk, med stor vekt på praktisk arbeid. I år har alle studentene gjort prosjektoppgaver, hvor de har designet og bygd en kraftelektronikkomformer og en styring til en elektrisk motor – som er nødvendig teknologi for fremtidens biler, blant annet. Studentene har vært veldig entusiastiske, og kommet opp med glimrende løsninger på utfordringen. Prosjektet ble belønnet med 5 studiepoeng, og studentenes lek og harde arbeid gav fantastiske resultater i form av læring: Faktisk fikk 72 % av studentene beste karakter for prosjektet!

Glassfasade med 646m² solceller

Energidesign – et nytt byggstudium

Høsten 2006 starter vi et nyt byggstudium: ENERGIDESIGN, som gir tverrfaglig viten om bygninger og energi. Ingeniører fra denne nye studieretning skal sikre at fremtidens bygninger får helhetlige løsninger, som tilfredsstiller krav til energibruk, indre og ytre miljø, funksjon og økonomi.

Studiet fokuserer derfor på tverrfaglighet ved planlegging og prosjektering av næringsbygg og boliger, samt problemstillinger knyttet til drift og vedlikehold. Erfaring viser at næringsbygg og boliger kan bygges betydelig mer energieffektive med moderate tilleggsinvesteringer. En viktig barriere er mangel på tverrfaglig kunnskap i prosjektering og planlegging. Derfor inneholder studiet byggtekniske grunnlagsfag i tillegg til energisystemer, ventilasjonsløsninger, inneklimaproblematikk, energiintegrert byggdesign og fornybar energi.

Studiet gjennomføres i nært samarbeid med industri og næringsliv og deler av undervisningen vil foregå i energiparken på Dømmesmoen.

Aktuelle arbeidssteder kan være rådgivende ingeniører, kommuner, entreprenører, ferdighusfirma eller selskaper som produserer eller forhandler byggtekniske produkter.

-Les mer om byggdesign her..

[dec.05]

Nysgerrig? Kontakt Henrik.Kofoed.Nielsen@hia.no

Energistudent Anette Aikio anbefaler et studieår i udlandet

Et ”energisk” studieår i Tyskland

Efter to studieår i Grimstad besluttede energistuderende Anette Aikio at lægge sit sidste studieår til Fachhochschule Stralsund i Tyskland. Denne beslutning er nu ført ud i livet, og Anette trives med sit valg selvom den første måned var hård. Det var lidt besværligt at sammensætte en timeplan, som var praktisk gennemførlig og som i tillæg kunne godkendes som sidste år på bachelorstudiet i Grimstad. Men efter en lille måned faldt alt på plads og Anette koncentrerer sig nu om studiet og om studentlivet i Stralsund. Hun deler køkken 

med tre tyske og en indisk studerende i Holzhausern. Et studenthjem som ligger på højskoleområdet i udkanten af hansestaden Stralsund. Berlin er i øvrigt kun tre timer væk med tog. De store forskelle er ifølge Anette: Prisniveauet er meget lavere og der er mange praktiske laboratorieøvelser.

 des.05

Studieleder Henrik Kofoed Nielsen t.h. undertegnede aftalen for fakultetet

Deltagelse i baltisk bio-energinetværk

Den 23. november undertegnede Fakultet for teknologi i polske Koszalin en aftale om samarbejde på bioenergiområdet med tekniske universiteter, højskoler og teknologicentre i Stralsund, Stettin og Koszalin. Aftalen omfatter udveksling af viden, studerende og ansatte, samt fælles arrangementer som seminarer, symposier og workshops. Sidst men ikke mindst også fælles projekter. Det første samarbejdsprojekt er udvikling af et mini-kraftvarmeværk til biobrændsler, herunder energiafgrøder. Flere samarbejdspartnere er på vej fra Polen og de øvrige baltiske stater. Aftalen giver de studerende på energi endnu bedre muligheder for studieophold i de baltiske lande.

 29.nov05

Professor Ole-Morten Midtgård, t.v. orienterer om Energiparkens historie. Klikk på bildet for å se det i full størrelse.

Kinesisk besøk i Energiparken

Fredag den 28. oktober besøgte en kinesisk delegation Energiparken overværet af aviser og TV. Delegationen bestod af 20 politikere, erhvervsledere, forskere og journalister. Kinas energiforbrug stiger årligt med 8-9 %, hvorfor der naturligvis var stor interesse for Energiparkens arbejde med fornybare energikilder.

Klikk på bildet for å se det i full størrelse.

Trepelletsprojekt

Dette efterår har 7 grupper i anden klasse arbejdet med forskellige emner indenfor fornybar energi. Billedet viser tre studerende fra energi- og elkraftteknik, som har bygget en røggas-kondenseringsenhed til en træpilleovn. Her er de ved at undersøge effektiviteten. Projektet afsluttes med en skriftlig og mundtlig præsentation af projektrapporten efter tre måneders arbejde

Klikk på bildet for å se det i full størrelse.

Energivekster i Energiparken

I Energiparken finder man også bioenergi i form af energiafgrøderne pil, poppel, rørgræs og elefantgræs. Disse afgrøder blev etableret i 2002. Billedet viser plantning af energipil 2005. Der er foretaget målinger af energiafgrødernes produktion af biomasse og denne biomasses forbrændingstekniske egenskaber siden 2002. I denne pdf-fil finder man en plakat med nogle af vores resultater. Plakaten blev præsenteret ved ”Nordic Bioenergy Conference” den 25.-27. oktober i Trondheim. Konferencen samlede mere end 450 deltagere fra 20 lande.

Studieleder Henrik Kofoed Nielsen sammen med de nye studentene fra energi og industriell økonomi

Studiestart i England

Studerende fra energi og industriel økonomi startede deres studier i Grimstad med at rejse til England for at lære mere om fornybar energi og for at lære hinanden bedre at kende.

Her står de i Sunderland foran Europas største solcellefacade. Facaden på 646 m² solceller giver op til 73 kW strøm, og blev tildelt Energy Globe Award i 2000. På programmet stod også turbiner og kedler til naturgas, bølgekraftanlæg, halm- og flisfyr, el-produktion fra lossepladsgas, brændselsceller og meget mere.

De studerende boede i enkeltværelser på University of Newcastle tæt på centrum, hvor der var særdeles gode muligheder for at handle og spise.  Fakultet for teknologi betalte for rejsen, mens deltagerne selv betalte overnatning og mad

350 cm vekst på 4 måneder Foto: HiA

Energipil vokser 4 mm på en time

se stort bilde
 

Den 21. april i år plantede vi ny pil i Energiparken. 450 stk. 20 cm lange stiklinger blev plantet. Pilen satte derpå rødder ud gennem barken og begyndte at skyde. Disse skud er nu op til 370 cm lange! Målestokken er 4 m lang på billedet, der fra 5. september.

I begyndelsen af juli målte en tysk mastergradsstuderende højden på 15 pileplanter hver time i to døgn. Det viste sig, at pilen vokser mest omkring kl. 1300 og mindst mellem kl. 20 og 08. Mest vil sige 4 mm pr. time og selv om natten strækker pilen sig 1 mm pr. time

- Hydrogensamfundet på TV

I Energiparken forsker vi i hydrogen. Vi ser specielt på nye materialer, som kan benyttes i fremtidens brændselsceller. Hvis du har lyst til at hvordan brændselsceller kan bruges i fremtidens hydrogensamfund, så klik her:
Dette er et spændende dansk TV program, som NRK viste den 25. august.

- Ekskursjon

Anden klasse på energistudierne besøgte den 26. august Montér byggevarehus i Grimstad for at se på byggematerialer. Besøget skal danne et praktisk grundlag for varmetabsberegninger i faget Energiomvandling.

 - aug 05

Hvorfor studere energi?

Vil du være med på å forandre verden? Mange land, deriblant Norge, har begynt å legge om sin elektrisitetsproduksjon og energibruk, eller planlegger å gjøre det. Som eksempler på hva som skjer, nevner vi:

• Flere bilfabrikker har begynt prøveproduksjon av biler med brenselceller. Brenselceller omformer hydrogen (og oksygen fra luften) til elektrisk strøm, slik at bilene kan drives av elektromotorer. I en del utvalgte byer går det busser med slik teknologi i ordinær rutetrafikk i dag.
• Verdens vindmøllekapasitet er mer enn tidoblet de siste ti årene, og passerte Norges vannkraftskapasitet i 2002.
• Norges forbruk av elektrisk energi er ca. 5 % større enn det kraftverkene i Norge kan produsere i et år med normal nedbør. Høsten 2005 hadde NVE mottatt 33 søknader om bygging av vindmølleparker i Norge med en samlet kapasitet på mer enn 10 % av vannkraftverkenes kapasitet. Samtidig er det søkt om bygging av 90 små vannkraftverk med en samlet kapasitet på 1 % av Norges strømforbruk.
• Solcellene i Energiparken i Grimstad har siden åpningen av parken levert over 25 000 kWh elektrisk strøm til skolen.
• Norge har innført energisertifisering av bygninger fra 2006. På sikt skal alle bygg på over 1000 kvadratmeter, hvor offentligheten har adgang, ha synlig skilting av energisertifikatet.

Vi står overfor store oppgaver, av både teknisk og økonomisk art, som vil trenge mange mennesker for å bli løst. Hvis du vil være med på det, kan du begynne ved å studere energifag i Grimstad. Da vil du bli en av brukerne av Nasjonalt senter for fornybar energi, til daglig kalt Energiparken, i studentoppgavene.